Lav dit eget slik og chokolade hjemme i køkkenet med Det Søde Liv

Har du en sød tand, og ønsker du at give dig i kast med opskrifter på spændende lækkerier? Så er Det Søde Liv fra Aromaland.dk lige noget for dig. Det Søde Liv tilbyder et hav af råvarer og udstyr af høj kvalitet til hjemmelavet slik, chokolade og meget andet. Deres sortiment består af alt, du skal bruge til at kreere lækre delikatesser hjemme i dit eget køkken.

Det Søde Liv ønsker at udbrede glæden ved hjemmelavet slik 

Det Søde Livs historie går tilbage til 1992, hvor Helle Beisheim etablerede brandet og skrev bøger og opskrifter til de søde sager. Senere drev Susanne Madsen Det Søde Liv i en årrække. Her begyndte hun bl.a. at fremstille et bredt udvalg af delikatesser og startede fantastiske flødebollekurser.

I 2013 overtog Aromaland.dk Det Søde Liv for at kunne tilbyde endnu flere produkter til at lave sit eget slik, chokolade, bolsjer og flødeboller. Ønsket er at udbrede glæden ved at skabe noget selv i form af slik og andre søde sager sammen med familie og venner.

Hos Det Søde Liv finder du råvarer af bedste kvalitet

Når du går på opdagelse i Det Søde Livs sortiment, finder du udelukkende råvarer af bedste kvalitet, der alle er nøje udvalgt med kærlighed for det gode håndværk i højsædet. Du har bl.a. mulighed for at vælge vaniljestænger fra Ny Guinea og Tahiti, mentolkrystaller fra pebermynteplanten og lækre vaffelbunde til dine flødeboller. Med produkter i høj kvalitet er du sikret gode resultater hver gang, du går i køkkenet og fremstiller slik og chokolade.

I udvalget finder du også lækre aromaer, der tilfører masser af god smag til f.eks. bolsjer, flødekarameller og desserter, flot kagepynt, der kan forskønne dine kager og en lang række forme til forskellige formål. Med produkter fra Det Søde Liv hos Aromaland.dk går du aldrig ned på råvarer og udstyr.

Kom godt i gang med et smart startsæt 

Vil du gerne i gang med at lave dine egne lækkerier, men er du i tvivl om, hvor du skal starte? Så er et startsæt en rigtig god løsning. Med et startsæt til lav selv slik fra Det Søde Liv får du alt, du skal bruge til at kreere søde sager hjemme i køkkenet. 

Når du føler dig godt tilpas med de forskellige råvarer, kan du begynde at eksperimentere med farver og aromaer for et unikt ydre og lækre smagskombinationer - kun fantasien sætter grænser.